Tilmeld dig ”Reklamer - nej tak”

Private husstande kan sige nej tak til reklamer. Det gør du ved at tilmelde dig ”Reklamer - nej tak”, hvorefter du modtager et blåt mærkat, som du kan sætte op på din postkasse.

Tilmelding til ”Reklamer – nej tak” sker via Post Danmark.

Forskellige muligheder for tilmelding

Du kan tilmelde dig på nettet. Det er blevet gjort nemmere, og nu skal du bare udfylde en blanket på PostDanmarks hjemmeside.
Læs mere om elektronisk tilmelding.

Du kan også vælge at aflevere en blanket på posthuset.
Læs mere om tilmelding med blanket.

Mere information om ”Reklamer - nej tak”

Med det blå mærkat ”Reklamer - nej tak”, får du ikke adresseløse forsendelser (reklamer/tilbudsaviser) - men stadig lokale ugeaviser, evt. daglige gratisaviser og andre typer skrifter, aftenskole-kataloger, telefonbøger og offentlig information

Hvis du heller ikke vil have reklamer med ”Direct Mail”, fx breve påført dit navn/adresse, skal du dog tilmeldes ”Robinsonlisten” via Folkeregisteret.

Du kan læse mere om ordningen i denne folder fra Post Danmark. Du kan naturligvis også hente folderen på dit lokale posthus.

I folderen kan du bl.a. læse om forskellen på Post Danmarks to nej tak-ordninger, hvordan du klager, hvis du fremover finder reklamer i postkassen, og hvad du skal gøre, hvis du fortryder din tilmelding eller flytter.

Har du spørgsmål, kan du ringe til Post Danmark på tlf. 8020 7030.

Grundlaget for ”Nej tak”-ordningen findes i ”Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik ved omdeling af adresseløse forsendelser af 21. december 2011